OM KRING VENTURES
Fra idé til forretning - Katalysator i værditilvækst …KRING Ventures består af personer med erfaring i opstart, investering, ledelse og udvikling af virksomheder i og udenfor Danmark. På baggrund af vores erfaringer har vi systematisk arbejdet med at organisere modeller, metoder og services, der understøtter virksomhedsdrift og udvikling. Vi kalder det i daglig tale KRING Venture platform. Formålet er at frigøre ledelsesressourcer til fokus på kerneforretningen og samtidig øge kvaliteten og minimere risici i de enkelte opgaver.
Vi tror på, at hastighed bliver den alt overskyggende konkurrenceparameter i fremtiden.
Det stiller store krav til nutidens virksomheder og til et fornyet tankesæt. For mange virksomheder bliver evnen til at innovere den eneste mulighed for overlevelse og den eneste vej til succes på det nationale og globale marked. Det stiller nye krav til virksomhedernes forretningsstrategier, værdikæder, ledelse, platforme og handlekraft – men rummer samtidig store muligheder.
KRING Ventures mission er at tage aktiv part i udviklingen af idéer, nye eller eksisterende virksomheder, koncepter og mennesker.
Vores tilgang er pragmatisk. Vi bygger på egne erfaringer i de mangeartede udfordringer der er i at opstarte, opbygge og udvikle virksomheder i og uden for Danmark. Vi benytter vores brede netværk og er opsøgende for at finde frem til de bedste og mest værdiskabende løsninger – altid med en høj grad af integritet. Vi giver aldrig op og kæmper til det sidste …
Vi er helhedsorienterede, bårer for kvalitet og det enkle. Og vi er stærkt optaget af at få det fulde potentiale i spil og er fuldt bevidste om at det som oftest går igennem mennesker.
Vi har fokus på virksomheder, der ønsker at benytte Danmark som platform. Men er herudover involveret i aktiviteter i Indien, Ukraine og Kina.